31014-038-2-lorentsen-fotografi.jpg
 

Tilgang og metode

Når et barn/ den unge ikke trives, er det vigtigt at få barnets stemme og udtryk i spil.  Når et barn mistrives, prøver barnet at fortælle os voksne, at der er noget, der er svært. Jeg er af den overbevisning, at et barn samarbejder, hvis han/ hun kan.


Hvordan et barn/ den unges mistrivsel kommer til udtryk kan være meget forskelligt.  Nogle børn ”kravler på væggene” i klasselokalet, er larmende, udadreagerende, har svært ved at koncentrere sig, bliver konfliktsøgende, bliver stille, laver en tilbagetrækning, bliver angst, mister lysten til at komme i skole, får svært ved at indgå i sociale relationer, døjer med ondt i maven, hovedpine, manglende overskud, søvnproblemer m.m.


Måske fortæller barnet rent faktisk, hvad der er svært, men bliver af den ene eller anden grund ikke forstået, set eller hørt. Jeg er sikker på, at de voksne omkring barnet har gjort, hvad de har kunnet ud fra den viden, de vilkår og rammer, der er og har været til rådighed undervejs. Når jeg skriver de voksne, refererer jeg til forældre, lærere, pædagoger og andre betydningsfulde voksne i barnets liv.


Alt afhængig af barnet og den unges alder og problematikker, ser jeg forældreinddragelse som værende utrolig vigtig. Jeg vil i samarbejde med jer tilrettelægge forløbet og løbende justere, så det giver bedst mening for jer og jeres barn. Jeg har erfaring med, at et forløb typisk består af en kombination af

- Samtaler med barnet/ den unge alene

- Samtaler med forældre alene

- Samtaler, hvor I er samlet


Min tilgang til dig, hvad enten du er barn, ung eller forælder er at møde dig med respekt for din situation. Jeg er optaget af møde dig med det, der fylder, og samtidig er det vigtigt, at vi sammen får dine ressourcer og dit udviklingspotentiale i spil.

 

At se bagud kan skabe en fælles forståelse - at kigge frem kan give energi, håb og udvikling.

 

Jeg vil skræddersy et forløb til dig og/eller jer ud fra den situation og de problemstillinger, du/I kommer med. Sammen kan vi undersøge, hvad der giver mest mening for jer. Jeg er optaget af barnet og den unges stemme, og de vil indgå i forløbet som ligeværdige, men ikke ligestillede parter i samtalerne. Det betyder, at børnenes ord har lige så stor betydning, som de voksnes – men det er de voksne, der i sidste ende har ansvaret for de aftaler, der evt. er vigtige at få lavet.  Dette kan fx være i skilsmissesager eller der, hvor barnet/ den unge ikke trives i skolen. Det må aldrig blive barnets opgave at skabe forandringen – det er os voksne omkring barnet, der har ansvaret for, at en forandringsproces kan blive mulig for barnet. Dette betyder, at vi er nødt til at forstå et barns mistrivsel i et bredere perspektiv og dermed være undersøgende omkring, hvad der sker, hvis vi voksne ændrer tilgange og rammer.

Mit grundsyn er relationsorienteret og mit værdigrundlag humanistisk eksistentielt. Mit terapeutiske fundament udspringer af den oplevelsesorienteret psykoterapi med vægt på almen psykologi og psykoterapi i en mentaliseringsbaseret forståelsesramme. 

Det er dog vigtigt for mig at sige, at jeg har erfaring med, at det ikke giver mening at lægge sig fast på en bestemt metode ved opstarten af et forløb. Vi mennesker er forskellige og kan derfor have brug for noget forskelligt alt afhængig af, hvem vi er, og hvad vi har med os.

I terapien inddrager jeg derfor ligeledes tilgange fra den neuroaffektive psykoterapi, den narrative/ systemiske tænkning samt redskaber fra kognitiv adfærdsterapi. Cool kids og Chilled forløbene er fx udviklet på baggrund af kognitiv adfærdsterapi. Programmet er manual baseret, men I vil opleve, at hvis jeres barn er i et cool kids forløb hos mig, bliver manualen og arbejdet med bogen et vigtigt udgangspunkt for forløbet, men jeg vil ligeledes tilpasse forløbet til barnets/den unges udfordringer og behov. Jeg interesserer mig for, hvad der kan ligge til grund for, at barnet har en angstproblematik eller en angstlidelse. Forløbet vil derfor ligeledes være familie- og netværksorienteret.

Jeg oplever, at flere og flere børn og unge har svært ved at mærke sig selv og kroppens vigtige signaler, hvorfor kroppens ”sprog” ofte bliver en vigtig medspiller i terapien. Dette er blot et eksempel på, at én metode sjældent kan stå alene.

 

Jeg oplever nogle gange, at små justeringer kan skabe store forandringer.

 

Jeg tilbyder at inddrage min hund, Luna, i terapien med børn og unge. Luna er en Löwchen og er allergivenlig, hvilket bl.a. betyder, at hun ikke fælder.

Jeg har erfaring med, at hun har haft afgørende betydning for børns og unges proces mod bedre trivsel. Særligt i opstarten af et forløb kan det være meget hjælpsomt for barnet/den unge som måske kan være nervøs og usikker på at skulle starte i forløb. Luna bliver et ”fælles tredje,” der flytter fokus fra barnet, så barnet ikke føler, at han/hun er i centrum. Jeg oplever, at Luna ligeledes indbyder til, at barnets ressourcer hurtigt får lov at komme i spil. De ressourcer og kvaliteter jeg ser hos barnet i kontakten med Luna, kommer jeg ligeledes til at bringe i spil i terapien. Jeg oplever, at samværet med Luna er med til at få ro på barnets nervesystemet, og at det ofte bliver nemmere at sætte ord på det, der fylder, når vi evt. sidder på gulvet sammen med Luna, eller når Luna sidder på skødet af barnet i dele af sessionen.

Hvis barnet af den ene eller anden grund har svært ved at komme ind i klinikken, tilbyder jeg ligeledes at komme hjem til jer med Luna.

Luna er ligeledes oplagt at inddrage som eksponering til børn, der har en angstproblematik i forhold til hunde eller dyr i al almindelighed.

Hvis du gerne vil have uddybet, hvad der ligger bag de forskellige tilgange, jeg refererer til i overstående, er du meget velkommen til at kontakte mig.